Makedonien (FYROM)

Efter en folkeafstemning i september 1991 erklærede Makedonien sig for uafhængigt af Jugoslavien. Løsrivelsen var modsat andre tidligere jugoslaviske republikker ublodig, og landet blev hurtigt anerkendt af det meste af Verdenssamfundet. Grækenland rejste dog protester over navnet ”Makedonien” og siden har republikken haft to officielle navne: ”Makedonien” og ”The Former Yugoslav Republic of Macedonia” (FYROM). Navnestriden med Grækenland er igen blusset op i den seneste tid i forbindelse med Makedoniens forhandlinger om optagelse i NATO samarbejdet. På NATO topmødet i april 2008 nedlagde Grækenland veto mod Makedoniens optagelse.

Krigen i Kosovo i 1999 havde stor betydning for Makedonien, idet omkring 340.000 kosovo-albanske flygtninge slog sig midlertidigt ned i det vestlige Makedonien, og ændrede balancen mellem makedonere og albanere i landet. De fleste flygtninge vendte tilbage til Kosovo efter krigens afslutning, men spændingerne mellem de to etniske grupper forblev. I foråret 2001 greb en gruppe albanere under navnet den Nationale Befrielses Hær (inspireret af en lignende hær i Kosovo) til våben og krævede flere minoritetsrettigheder for landets store albanske mindretal.

EU fik i juni bremset konflikten, og albanerne nedlagde våben, mod at få indskrevet en række rettigheder ind i forfatningen. Forholdet mellem albanere og etniske makedonere er siden blevet væsentligt forbedret, men spændingerne ulmer stadig under overfladen. Internationale organer har påpeget flere overskridelser af basale menneskerettigheder i landet, disse omhandler hovedsageligt korruption, diskrimination og et utilstrækkeligt retsvæsen.

Diskriminationen gælder især kvinder fra etniske minoriteter, der har svært ved at få repræsentation i den offentlige administration, på trods af flere nationale initiativer på at rette op på uligheden. En lov om mænd og kvinders ligeret blev introduceret i år 2007, men mangler stadig at blive fuldt implementeret i samfundet.

Anklager om politivold og brugen af totur i fængslerne er ikke blevet efterforsket tilbundsgående, idet systemet mangler en uafhængig institution til at tage sig af anklagerne. Flere journalister og gejstlige i Makedonien er blevet fængslet efter anklager om ærekrænkelser og opfordring til etnisk og religiøst had.